Hermelin
|
|
Lutino er en dansk mutation som opstod i 1985 hos Gerner Rasmussen, Glamsbjerg på Fyn.
Varianten er gul med røde øjne. Normalt
kender vi kun denne øjenfarve hos albino.
Den nye farvevariant kom frem efter parring mellem japanertegnede Hermeliner.
I første kuld kom der en unge med gul farve og røde øjne. Moderen blev parret med to
hanner, som var brødre, men først i 3. kuld kom der en unge til med samme farve. Begge
lutino var hunner og blev parret med deres respektive fædre. Den ene var ikke god i
avlen, men den anden avlede i 2 kuld 7 lutinounger og en avlsstamme var skabt.
Lutino blev optaget i Nordisk Kaninstandard fra 1. oktober 1988, og blev for første gang
udstillet på landsudstillingen i Aalborg i 1989 .
Varianten må betegnes som sjælden, og kun en håndfuld avlere udfører et seriøst
avlsarbejde.
Undervarianten Shadow findes kun i ganske få eksemplarer. Vi forsøger
at fremavle et antal for at få fastslået den genetiske baggrund.
Det er meget sjældent, at der opstår nye mutationer hos kaniner, der er så
iøjnefaldende, at de adskiller sig meget fra de bestående varianter. De sidste mutationer
man har registreret i kaninlitteraturen er farvevarianten Zobel, som opstod i Nordtyskland
i 1924 og pelsvarianten Satin fra Amerika i 1930-erne.
| Farve | Dækfarven er lysegul til orange. Lys cremefarvet eller hvid mod
bunden. Nederst på siderne og baglår en så svag som muligt lysere tone. Øjenring og kæbekant og bugen hvid til cremefarvet . Ørerne er lyse. Bugen: cremefarvet til hvid. |
| Øjne | Røde. |
| Farve | Dækfarven er cremegul med skær af lyseblå farve. Bundfarven er
lyseblå. Nederst på siderne og baglår en så svag som muligt lysere tone. Øjenring og kæbekant og løbene er cremefarvet. Ørerne er cremefarvede. Bugen: lyseblå. Kløer: lys cremefarvet. Shadow er farvemæssigt i forhold til "den rigtige Lutino" ikke nogen skønhedsåbenbaring. Den afblegede farve er ikke så attraktiv som Lutinoens varme orangegule fremtoning. |
| Øjne | Røde med svag blå iris. |